Jeg mener, for himlens skyld, vi taler om reality-tv. Infotainment.
Det er ikke ligesom Jamie Oliver er ude for at reformere alle af Amerikas spisevaner. Det ville være som at sige, The Bachelor var designet til at skabe langvarige kærlighed kampe, eller Survivor var omkring ødemarken uddannelse.
Er Jamie Oliver seriøs omkring en Food Revolution?
Ikke at jeg er udmattede, men jeg tror på banen til dette show var noget lignende, "Hey gutter, lad os gøre The Biggest Loser opfylder Iron Chef!"
Jeg kan ikke helt se producenter går ind med, "Vi har brug for et betydeligt engagement enhed, der vil fange Amerika opmærksomhed, hvilket fører til højt niveau politisk reform, meningsfuld dialog om skolemad og væsentlige ændringer i den ernæringsmæssige profil af fastfood."
(Hvad kan jeg sige? Jeg bor i Washington, DC-området. At belastning af de politiske wonk ordskvalder rullede min tunge nemmere end en øl går ned ad en basketball fans halsen i løbet af marts Madness. Skal være noget i vandet omkring her.)
Sandheden at blive fortalt, nu hvor jeg har set Jamie Olivers Food Revolution, jeg tror, ​​den fyr er faktisk alvorligt. Jamie Oliver virkelig ønsker at ændre den måde vi spiser. Og kalder mig en bred eyed optimist, men jeg tror, ​​han kan lykkes.
Det vil ikke være første gang, en britisk import lanceret en revolution i amerikansk kultur. Gør John, Paul, George og Ringo ringer en klokke?.
Store ændringer er nødvendige for at starte en Food Revolution
Men endnu vigtigere end Jamie Oliver charmerende britiske accent og robuste gode udseende er hans budskab: Noget skal ændres. Faktisk somethings nødt til at ændre, da et skridt i den rigtige retning, ikke er nok.
Masser af smarte mennesker er på god mad vognen, fra Michelle Obama til Michael Pollan til Bill Clinton. Men for at bekæmpe et problem, så massiv og kompleks som den fedmeepidemi, vi har brug for mere end trickle-down politiske initiativer og lærde Tomes på den grufulde situation for vores landbrugssystem.
De er alle nyttige våben, for at være sikker, men en vennesæle kok med en britisk accent, et hjerte af guld, og tilsyneladende grænseløs energi kan blive lige, hvad USA skal gøre en reel og varig forandring i den måde, vi spiser.
Jeg siger ikke, at Jamie Oliver vil gøre det alene. Jeg siger ikke, at han vil få succes i enhver indsats. Jeg siger, at han vil få held til at hæve niveauet for engagement af befolkningen som helhed, på samme måde, Michelle Obama. Og det kan bare være det vendepunkt, vi har brug for.